|
|
|
|
NYHEDER 2023
Gearkasseknas og
dieselos Af John Poulsen, 200 sider, ca. 475 illustrationer (mange i farver) I 1922 kom de første
motorvogne i daglig drift på danske jernbaner, og nu 100 år senere er
forbrændings-motordrevet jernbanemateriel bl.a. af klimamæssige grunde
under udfasning. Gennem 4-5 årtier var det først og fremmest dansk
industri, som stod for udviklingen og ofte var længere fremme end
udenlandske fabrikker. Denne nye bog skildrer de store linjer og afgørende
tekniske tendenser i 100 års udvikling - ledsaget af orienterende grafik og
masser af illustrationer. De første motorvogne kom for alvor i drift
i Danmark i 1922 på de økonomisk trængte Haderslev Amts Jernbaner.
Kulprisernes himmelflugt hjalp indførelsen af forbrændingsmotordrevne
motorvogne og lokomotiver på vej. Allerede ved udgangen af 1930 kørte de
danske privatbaner 46 % af togene med motortrækkraft, og fra begyndelsen af
1950'erne var den hér stort set enerådende. Ved DSB, hvor der kørte mange store og tunge tog, gik det langsommere, men med lyntogene brød motortrækkraften i 1935 igennem på hovedstrækningerne. Fra midt i 1950erne spillede dampen ved DSB en mindre rolle end motortrækkraften - godt hjulpet på vej af de nye MY-lokomotiver med amerikanske dieselmotorer - og små 15 år senere var motordriften enerådende på de danske jernbaner udenfor S-banen. Den første elektrificerede fjernbanestrækning åbnede i 1984, men gennem mange år foregik elektrificeringen uhyre langsomt, og først fra midt i 1990'erne skete der for alvor en reduktion af kørslen med diesellokomotiver. På det sekundære banenet og lokalbanerne er motortogsæt fortsat næsten enerådende, men de første batteritog er i ordre. |
|
|
|
|
|
Seneste bognyheder |
|
|
|
|
